Dirigent

Om det drejer sig om et bigband, et kor, et symfoniorkester, eller et mindre ensemble er det målet at få musikerne til at yde deres bedste i en fælles atmosfære af tryghed, tillid, stilforståelse og spilleglæde!

Jeg forsøger oprigtigt at arbejde i en varm og kreativ ånd, der får selve musikken til at vise os hvor vi skal hen.

Det at få mulighed for at få mine musikalske intensioner ført ud i livet - lige her og lige nu - lige foran mine øjne og mine ører, er historien om at udvikle en musikalsk situation fra de første umodne forsøg på at fortolke en komposition indtil den når et modent niveau og er klar til koncert. Og selvfølgelig er det endnu mere spændende hvis det drejer sig om min egen musik. Musik jeg lige har skrevet.

Jeg blev dybt inspireret af de korledere jeg mødte som barn, da jeg blev optaget i Radioens Pigekor. Jeg samlede allerede mit første ensemble som 14-årig, da jeg fik fat i nogle af mine klassekammerater og indstuderede en sang med dem, som jeg havde lært i radioens prøvelokaler.

Og den proces har jeg taget op igen og igen lige siden.
Jeg gæstedirigerer gerne både kor og orkestre - samt mindre grupper der måtte ønske en coach...


Hanne Rømer / Amanda Music   •   www.hanneromer.dk   •  
Copyright 2009-2017 © Broberg Media