Debutkoncert i Flensburg 2005
Det er vinter, og det er hundekoldt. Jeg skal til Flensborg og spille den første koncert med et nyt ensemble; en saxofonkvintet. Vi har døbt os selv Sax in the City.
Saxofon på afveje
Toget holder på perronen. Jeg sætter farten op med tenorsaxen bumpende tværs over min ryg. Sopransaxen har jeg i den ene hånd og tasken med noder i den anden. Jeg sveder og ryggen brokker sig.
Lavt til loftet
Vores unge finske pianist har med store bogstaver forkyndt, at hvis vi skal flyve med Aeroflot – så skal hun ikke med.
Vi skal repræsentere de nordiske lande med vores musik til Den internationale Kvindekonference i Beijing. Året er 1995 og vi flyver med SAS.
Før Entrance
”Holy shit! Vi skal spille lige før Entrance!”
Hos Anna er på Multimusikfestivalen i Silkeborg sommeren 1976, og jeg står med hovedet nede i programmet, for at få en ide om, hvad der ellers bydes på.
Acapella Party
Det er noget ganske særligt. Jeg kan mærke det på korets sangere. Der er lys i deres øjne, men også udtryk præget af ærefrygt og nervøsitet. Adjektiverne vælter frem: fantastisk, vidunderligt, storslået, pragtfuldt, super skønt – ja, ganske enkelt: helt uden sidestykke.
Forbudt cykeltur
Min første cykle, og jeg lærer det hurtigt. Far har gennemgået reglerne, og jeg kan række hånden op, når jeg skal standse. Højre og venstre kender jeg forskel på, og den rigtige arm skal ud til siden, når jeg skal svinge.
The Female Saxophone Workshop
Det skulle være på engelsk. Jazzens sprog. Det handler om at blive god til at improvisere, og det betyder øvning, øvning og atter øvning. Skalaer op og ned, akkordbrydninger og små figurer bliver flyttet rundt i alle tonearter. Dybest set kedeligt. Hos Anna er på programmet i Holbæk Jazzklub. Sætningen falder i en pause: ”Kvinder kommer aldrig til at […]
Misundelse
Der findes et billede af mig, hvor mit yndige lille treårige ansigt er omkranset af lyst krøllet hår. Jeg river græs sammen med min far i familiens store have.
Store armbevægelser
”Hvad i alverden laver du i Sønderjylland?” stemmen er forbavset, blikket er tvivlsomt og ansigtet har et undrende, næsten måbende udtryk.
15. Min salighed!
”Min salighed!” Et udtryk min mor brugte, når noget uventet og godt skete. Og det røg ud af hendes mund, da jeg kom hjem og fortalte, at jeg skulle til Finland for Foreningen Norden. Jeg går i første G, og skolen har lagt vægt på, at jeg taler svensk, spiller guitar, synger godt og derfor kan […]