Ro regelmæssighed og renlighed…
Når insulin-ratio forandrer sig.
Morgenen begynder når jeg vågner helt af mig selv og ser at klokken er omkring 6.30. Jeg begynder at vippe tæerne under dynen og kort tid efter drejer jeg hele foden.. Først den ene vej, og så den anden vej. Jeg bliver langsomt klar til at komme ud af sengen og skal selvfølgelig tisse. Det skal jeg to – ja af og til tre gange hver nat med jævne mellemrum.
– Falder du så i søvn igen? Ja da. Så let som ingenting. Men der er undtagelser. Hvis kæresten ligger ved siden af, kan vi ryge ind i nogle kropslige samskabelsesøjeblikke. Også selv om vi begge har nået den seksuelle højalder. Vi tror fuldt og fast på, at det er sundt. Disse øjeblikke kan også udmønte sig i en pudesnak – før eller efter. Og her er det, at jeg ikke vil kunne referere. Ikke fordi jeg ikke vil. Ofte har jeg ønsket at der sad en mikrofon et sted, som jeg kunne tænde og derefter senere lytte til alle de kloge ord, som også giver anledning til både smil og grin og høje skrat. Men det er ligesom drømme. Om morgenen er replikkerne forsvundet.
Derefter går jeg ned og laver te. Morgente, som jeg tager med op i sengen og drikker, mens jeg skriver morgensider. Mens vandet begynder at koge og teen trækker, har jeg åbnet for opvaskemaskinen og begynder at rydde den, og sætte på plads. Lykken er at komme ned til et pænt og rengjort køkken, når jeg om lidt skal lave morgenmad. Jeg målte mit blodsukkertal i nat, og ganske rigtigt: det lå for højt. Jeg havde lavet pizza, men ikke spist overdrevet meget!
Men jeg er varsom med at give mig selv for meget insulin for tiden. Jeg har for ofte haft lave blodukkertal, som jeg sog altid kan mærke. Årssamtalen med lægen i Sønderborg, gjorde det klart, at mit insulinbehov er raslet nedad i den seneste tid. I starten (for 4 år siden, da jeg fik fjernet bugspytkirtlen mm) på ca 32 enheder pr dag – og nu kun omkring 25.
– Motionerer du mere? Og ja, jeg er omhyggelig med at få en god gåtur, cykler, en tur i svømmehallen om ugen, og i ny og næ gymnastik på gulvet bl.a. med elastikker. Desuden byder livet på gedigen lagengymnastik i øjeblikket. Jeg har ikke haft et sexliv de sidste ti år – altså med andre end mig selv. Nu, da min store forelskelse i sommer har resulteret i et kontinuerligt muntert og nydelsesfuldt sexliv, har jeg nogle gange kunnet måle, at også det kan få blodsukkeret til at falde.
Til sidst vil jeg nævne, at indtagelsen af et par glas vin, også udgør en del af årsagerne til lavt blodsukker om natten. Altså skal jeg tænke mindre insulin… I nat målte jeg 14,1 – og tog efterfølgende 1 insulinenhed. (husk det der med pizzaen) Kl 6,30 målte jeg 9,1.
Efter mit årstjek på Sønderborg Sygehus , som nu foregår efter Steno-metoden (alt på én dag og varer ca tre timer), blev det for alvor helt klart for mig, hvordan min insulinratio har forandret sig i løbet af de fire år, jeg har haft denne kroniske sygdom.
Det er for mig meget svært at se mig selv som en syg. Definere mig selv som en syg. Ok, jeg er kroniker og livet kan ikke leves uden opmærksomhed på måltider, kulhydrater, insulinenheder og motion. Men fra seks måltider om dagen, spiser jeg nu kun fire. Dumpingsyndromet kommer kun sjældent og varer måske fem minutter.
Min morgen varer åledes to-tre timer inden jeg er færdig med at spise morgenmad. Men så har jeg måske også skrevet et blok-indlæg, et digt eller en projektbeskrivelse, har måske bestilt orangebilletter til og fra København eller været på nettet og tjekke nyheder. Der er blevet fabrikeret en “dagens to-do-liste” og gjort nogle overvejelser om indkøb, aftensmad og rengøring. Men så er jeg også klar til at springe ud i dagen, og med de seneste dages flotte solskinsvejr øjner jeg et forår, fyldt med spændende opaver.
