Dage med snefygning og vejene er næsten ufremkommelige. Vinduesviskerne arbejder, men gør ikke udsynet nemmere for far. Han sidder anspændt bag rattet med ansvaret for hustru og tre børn.
Vi er på Bornholm, mine forældres fødeø. Jeg er fjorten, og det kniber ubehageligt nederst i maven. Gården, vi skal besøge, er længe om at kommer til syne. Vi bliver nød til vade det sidste stykke i snedriverne med gaver og bagage. Det er hundekoldt og det klistrer så underligt i mine underbukser.
Indenfor bliver vi mødt af varme og lys, mens vi tramper sneen væk i forstuen. Der dufter af bagværk og frikadeller. Stuerne ligner noget fra Peters jul. Et højt pyntet juletræ og festklædte voksne og børn. Men jeg kender ingen.
På toilettet hjælper mor med at finde et stykke vat, og noget gammelt stof, der bliver viklet omkring.
Efter maden spiller de lidt store børn Møj-båjs (møj-bukser eller lort i underhylerne), et bornholmsk kortspil alla Sorteper. Der bliver råbt ”Møj-båjs!” højt og grinene, brutalt og hoverende, når nogen sidder tilbage med sine kort.
Jeg rødmer, og tror alle kan se det på mig.
