står ud fra væggen, lige til højre når man kommer ind.
Først når man har passeret bagsiden; et stykke afrikansk batik sat fast med tegnestifter, forstår man, at det er et stort opretstående med profiler og lysestager omkring nodestativet.
Det står i mit arbejdsrum og vores spisestue. Vi bor på første sal i et bofællesskab i Hellerup. Her skriver jeg mine kompositioner, underviser i saxofonspil, i brugsklaver og i sang.
Ved bordet kan jeg sidde og lade blikket falde på skitsen til et nyt nummer. Trods afstanden opdager jeg en fejl, rejser mig og går over for at sætte det nødvendige kryds for C.
”Det er faktisk noget af det første jeg kan huske”, fortæller min yngste datter. Hun er over fyrre nu, og i mit forsøg på at finde ud af hvor klaveret kom fra, har jeg snakket med familie, venner og kollegaer for; ”Hvem malede det grønt?”
