Togrejsen derop er lang. Om aftenen bliver jeg lagt op i bagagenettet, hvor jeg skal sove. Det bliver til en hængekøje, mens toget rusker os op igennem nabolandet. I nettet overfor ligger Lotte.
Der er en rytme i toget. Den bliver langsommere når vi nærmer os en station. Når toget bremser hårdt op, bliver jeg pressetvoldsomt ind mod væggen. Jeg ligger vågen, og jeg synes ikke det er rart.
Far og mor har fået arbejde på et hotel. Vi skal bo i en by, der hedder Malmberget. De har fået engagement, og der er både glæde, forventning og nervøsitet i ordene.
Det er ved at blive lyst, da far kommer ind med fire små bægre vand. Mor har fundet madpakkerne frem, så vi kan få morgenmad.
Der hænger en beholder med vand ved indgangen til togvognen. Ved siden af er der et stativ med hvide foldede papbægre. Dem trækker man ud nedefra. De ligner små dukkenederdele, der vender den forkerte vej. Vi leger med dem senere.
Far siger: ”I de svenske toge kan man altid få vand. Det kan man ikke i de danske.”