”Hvad i alverden laver du i Sønderjylland?” stemmen er forbavset, blikket er tvivlsomt og ansigtet har et undrende, næsten måbende udtryk.
Jeg har mødt spørgsmålet før, og som tiden går finder jeg et passende svar: ”Det er meget sjovere at være en stor fisk i en lille dam, end at være en lille fisk i den store dam.”
Et af de mere omfattende projekter er en kompositionsbestilling skrevet til et Bigband Battle i Sønderjyllandshallen. Her dirigerer jeg musikskolens børnebigband, gymnasiebigbandet og Jomfru Fanny Bigband – på én gang.
Jeg har taget et armbånd på. Det består af en række farverige keramikbrikker, der sidder i en elastik. Det er en gave fra en af mine veninder i Aabenraa, som på flere måder har været en stor støtte for mine lokale aktiviteter.
Under prøveforløbet laver jeg et afslag af en bred og fyldig akkord. Armbåndet forlader mit håndled og stryger hen ad gulvet, til stor morskab for orkestrenes medlemmer.
Under prøveforløbet laver jeg et afslag af en bred og fyldig akkord. Armbåndet forlader mit håndled og stryger hen ad gulvet, til stor morskab for orkestrenes medlemmer.
Da det samme sker til koncerten, men nu på den allersidste akkord, begynder musikerne at grine uforbeholdent, da mit store værk for tre bigbands har nået sin slutning.
Publikum må ha’ undret sig, da så mange på scenen begynder at klukle til sidst. Kun de forreste kan ha’ set hvad der skete.
Og da jeg vender mig mod bifaldet, er jeg selv ved at knække sammen af grin!