Det er noget ganske særligt. Jeg kan mærke det på korets sangere. Der er lys i deres øjne, men også udtryk præget af ærefrygt og nervøsitet. Adjektiverne vælter frem: fantastisk, vidunderligt, storslået, pragtfuldt, super skønt – ja, ganske enkelt: helt uden sidestykke.
Specielt The After Party.
Jeg er blevet headhuntet som dirigent for Hello Music i Kiel, et rytmiske kor i Sydschleswig, og jeg har nu været deres korleder i et årstid.
Vi skal deltage i det årlige Acapella Party, der afholdes i auditoriet på Kiels universitetet.
Foran et langt mørkeblåt bagtæppe har hvert kor 12 minutter på en stor scene.
Rummet har en himmelsk akustik, og ingen instrumenter er tilladt, kun stemmer.
Det store publikum er placeret i en stor bue i amfiteatersalen. Scenebelysningen kaster sine stråler ned midt på scenen, og programmet er alsidigt.
Klassisk og jazz, folkeviser og pop arrangeret for vokalensembler. Der er behagelige gys, smukke fremførelser, swingende evergreens og et par indslag af mere tvivlsom kvalitet.
Efter koncerten er foyeren fyldt med opstemte korsangere i hjørner og kroge, på trapper og afsatser med sekt i glassene og øl i krusene.
The After Party er i gang!
Nogle basser synger unisont, og fra et sted i festen vokser en insisterende rytmisk puls i form af en ostinat (en gentaget melodistum), og en spændende melodisk overbygning i frække harmonier kommer til fra flere sider.
Sangerne har fri og på kryds og tværs vikles øregangene ind i finurlige og sjove arrangementer, hvor den menneskelige stemme er på udflugt uden pres fra den forpligtende scene.
Publikum er gået og festen er i gang!
Det bliver en lang forårsnat, der klinger af med morgenlyset. Nogle har mistet stemmen og jeg glemmer alt om de 110 km hjem i bil til Aabenraa, for jeg har fået tilbudt overnatning.